Hoved menu:
Hjermitslevgaards historie -
Hvornår dukker Hjermitslevgaard op? Det er et godt spørgsmål. Navnet Hjermitslev -
Efter folkevandringstiden kom vikingetiden. Allerede i Folkevandringstiden har der ligget en høvdingegård i Østre Hjermitslev, og vikingerne lagde normalt høvdingegården på samme sted som deres forfædre, og der lagde middelalderens herremænd også deres gård. Det er derfor sandsynligt, at hvis man graver det rigtige sted på Hjermitslevgaard vil man finde resterne af en gård fra jernalderen og en fra vikingetiden.
Det ældste vi kender til Hjermitslevgard et fundament fra det 11. eller 12. århundrede, altså den tidlige middelalder. Det er lidt før Tolstrup kirke, der har hørt til Hjermitslevgaard blev opført, sandsynligvis på ordre fra den ukendte herre til Hjermitslevgaard. Tolstrup er i øvrigt som bynavn nogle hundreder yngre end Hjermitslev.
På papir, eller rettere pergament, kender vi til Hjermetslevgaard fra det 13. årh. hvor adelslægten Vognsen, sad på gården. Det var en rig slægt, der havde mange hovedgårde i Vendsyssel, blandt andre Fuglsig ved Hjørring.
Men selvom Vognsen-
Vognsen-
Bagge Griis er en af de mere illustre skikkelser i gårdens historie. Han var biskop Stygge Krumpens lensmand på Klarupgaard og gennem giftemål, herre til Hjermitslevgaard. Hans skudsmål er elendigt. Han var lidt af en bondeplager, hvis vi skal tro legenden, og han havde stærke ejer følelser. Hvis man besøger vores gård ser man en række smukt udhuggede og slebne kvadersten i borggården. Ifølge historien kommer de fra Tolstrup Kirke, der som nævnt hørte under godset. Bagge Griis mente, at når kirken var hans, kunne han også skalte og valte med den efter forgodtbefindende. Så han ville genopføre det gamle tårn -
Men der, hvor Bagge Griis var tæt på at gribe ind i Danmarkshistorien, var da Skipper Clement først nedbrændte hans gård Klarupgaard, og derefter Hjermitslevgaard i 1534. Griis blev sur -
Mette Vognsen giftede sig senere med Jens Thomesen Dan, og de boede på Hjermitslevgaard. I følge legenden, var Jens Dan en dag ude i Vildmosen, og blev der opsporet af ulve. Han nåede at komme til Østre Hjermitslev, før ulvene indhentede ham. Da det så værst ud, blev han hjulpet af Gud og et bonde fra byen. Som tak for sin frelse gav han og Mette et par alterstager til Tolstrup Kirke. Hvis man besøger Toldstrup Kirke står der to alterstager med Vognsens og Dans våbenskjolde på altret, så i vært fald sidste del af historien er sand.
Selvom Mette Vogsnen havde børn med både Bagge Griis og Jens Dan døde hun barnløs, men nåede som ældgammel kone (over 80 år) at sælge Hjermitslevgaard til rigsråd Enevold Kruse. Det er usikkert om det var Enevold Kruse, der byggede stenhuset, eller om det var Mette Vognsen. Men byggeåret er et sted imellem 1540 og 1580 og dermed er huset det ældste beboelseshus, der er bevaret i sin oprindelige skikkelse nordenfjords. Der er andre huse, der er ældre, men de var klostre eller kirker, så der er tale om ombyggede sakralbygninger, og det er netop dét, der gør stenhuset så unikt; der er færde end 10 tilbage i Danmark af slagsen.
Var Bagge Griis illuster, var Enevold Kruse magtfuld. Kruse var medlem af Rigsrådet. Rigsrådet, der kun bestod af adelige, valgte kongen og foreskrev ham indholdet af hans håndfæstning. Der var omkring 30 medlemmer af dette råd, der var landets regering og adelens boldværk imod kongemagten. Kongen kunne fx. ikke udskrive skatter uden Rigsrådets samtykke. Enevold Kruse var altså rigsråd, og en af de vigtigste, da han var dét, der i dag svarer til finansminister. Senere blev han endnu mægtigere, nummer et efter kongen, da han blev statholder i Norge.
Enevold kruse var gift med Else Marsvin, Ellen Marsvin til Tjeles søster. De to skulle have opført mindst to huse i borggården, i to etager, med tårne og spir, men i bindingsværk, noget i retning af Holmegård gods på Sydsjælland.
En af Enevold Kruses 10 børn, sønnen Jørgen arvede Hjermitslevgaard, og det var i hans tid at Svenskerne 3 gange erobrede Jylland, og det var det, der ødelagde hans økonomi. Dengang levede besættelsestropper af landet dvs. af plyndringer. Jeg tror altså ikke på den historie, der siger at økonomien blev ødelagt at forsøg på at lave guld, som hans svigersøn, Valdemar Daa gjorde det -
Under krigen 1627-
Kruse solgte til Otto Pogwisch og Niels Juul, som Pogwisch købte ud. Men Pogwisch blev ikke længe på Hjermitslevgaard. I 1666 mageskiftede han med kongen. Pogwisch tog sig ikke videre af gården; og den forfaldt i en sådan grad at man ikke kunne ride over vindebroen uden fare for livet. Spirene på husene var forfaldne, vinduerne ødelagt, lofterne mangler. Det er som at læse om gårde i dag, når man ser på de gamle brandtaxationer.
Gården havde dengang stadig sit oprindelige grundrids; fire fløje omkring borggården og fire fløje omkring avlsgården. Dertil kom teglværket fra 1650 som bestod frem til 1880'erne.
Kongen beholdt ikke gården længe; Christian V. solgte gården til Nokolaj Bennich, fra Kolding, der var gift med Else Magrethe Moth -
Herregården blev -